Chuya havtorn fra hundrede sygdomme

Chuya havtorn

I Rusland begyndte de at forsøge at dyrke havtorn først i det 19. århundrede, selvom dets blade og kviste blev brugt tilbage i det antikke Grækenland. Moderne sorter af havtorn blev udbredt for kun 40-50 år siden. Dette træ er en tobolig, vindbestøvet plante med enkønnede blomster. Det skal dyrkes, så der er planter af forskellige køn på stedet; det er bedst at arrangere et "harem" af en han- og flere hunplanter, som vil producere værdifulde bær.

Blandt andre sorter skiller Chuya havtorn, opdrættet på Siberian Horticulture Research Institute til dyrkning i Krasnoyarsk og Altai-territorierne, Omsk og Irkutsk-regionerne, sig ud for sine egenskaber. Men i dag anbefales det til dyrkning i alle regioner. Denne sort er vinterhårdfør og bærer frugt årligt fra 3-4 år. Plantens krone er kompakt, af medium tæthed, med få torne. Frugterne, der modner i august, er store, ovale-cylindriske og har et højt indhold af C-vitamin (134 mg/100g), sukkerarter (7,3%), syrer (2,2%), caroten (3,7 mg/100g) og olier. (2,9%).

Naturligvis indeholder Chuya havtorn, ligesom alle andre varianter, også flavonoider, thiamin, riboflavin, folinsyre, vitaminer E, K, P og mineraler, herunder mangan, magnesium og jern. Havtorn er ikke kun velsmagende, men er også en meget helbredende plante. Det er nyttigt til at forebygge slagtilfælde og hjerteanfald, styrke hjertemusklen, øge elasticiteten af ​​blodkarvæggene og styrke immunsystemet.Havtornolie er af særlig værdi, som ikke kun bruges til at behandle forbrændinger og liggesår, men også gastritis, sår, senil grå stær, hypertension, anæmi og gynækologiske sygdomme.

Kommentarer

Vi har havtorn i vækst, men vi skulle også plante en hanplante, ellers ville frugtsætningen være tvivlsom for hunplanten. Der er dog et problem: en masse unødvendig vækst skyder op fra rødderne.

Jeg brugte meget tid på at dyrke forskellige sorter af havtorn, om vinteren stod der naturligvis ofte syltetøj og kompotter af det på bordet, jeg vil ikke sige, at det havde nogen effekt på immunforsvaret og forekomsten af ​​forkølelse.